Kreditforeninger | Alt hvad du skal vide

Er du på markedet efter et nyt hjem? Måske skal du for første gang købe et hus eller måske skal du flytte i noget større. Uanset situationen, er du formentlig stødt på realkreditlån.

Et realkreditlån gør det muligt for dig og din familie at realisere jeres boligdrømme, men det kan være en svær størrelse at regne ud, for der er mange regler, vilkår og betingelser at holde styr på. Derfor kan du med fordel sætte sig grundigt ind i disse, ét skridt ad gangen.

I denne artikel guider vi dig igennem alt det, du bør vide om kreditforeninger, også kaldet realkreditinstitutter, så du er bedre klædt på til forhandlingerne.

Hvad er en kreditforening?

Kreditforeninger eller realkreditinstitutter, som også kaldes finansielle institutioner, tilbyder lån til køb af ejendom. Lånene sikres ved tinglyst pant i ejendommene. Det betyder, at hvis en låntager ikke kan betale afdraget på lånet, kan realkreditinstituttet tage ejendommen som sikkerhed og sælge den på tvangsauktion.

Tidligere blev en kreditforening betragtet som en forening af låntagere, der opnåede billigere lån ved at hæfte solidarisk. I dag kaldes det ofte et realkreditinstitut, selvom betegnelsen kreditforening stadig bruges.

Ligesom staten har realkreditinstitutterne mulighed for at udstede obligationer til offentligheden, hvilket giver dem mulighed for at låne penge med lave renter. Pengene lånes videre til kunderne, og udgifterne for lånet består af afdrag på lånet, renter til obligationsejerne og et bidrag til realkreditinstituttet.

Realkreditinstitutter er en vigtig del af den danske økonomi og har eksisteret i mere end 200 år. Det første danske realkreditinstitut var Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn, eller bare Husejernes Kreditkasse, som blev grundlagt for at hjælpe med at finansiere genopbygningen af København efter branden i 1795.

Hvordan fungerer realkreditinstitutter?

Realkreditinstitutter fungerer ved at udstede obligationer med pant i ejendomme. Obligationerne sælges til investorer, der modtager renteindtægter fra obligationerne.

Låntagerne betaler renter og afdrag på deres lån til realkreditinstituttet, som derefter bruger pengene til at betale renter og afdrag på obligationerne. På denne måde fungerer realkreditinstitutter som mellemmænd mellem låntagerne og investorerne.

Ifølge lovgivningen kan en ejerbolig til helårsbrug belånes med op til 80% af ejendommens værdi i et realkreditinstitut. Lånegrænserne er lavere for andre typer fast ejendom som fritidshuse og erhvervsejendomme.

Solidarisk hæftelse er en nøglefaktor i realkreditsystemet, hvor hele foreningen er ansvarlig for at sikre, at långiver får sit tilgodehavende, hvis en låntager ikke kan betale ydelsen. Eventuelle tab dækkes af instituttets reserver, hvis tvangsauktionen ikke dækker det skyldige beløb. Denne sikkerhed, sammen med lånegrænserne og den solidariske hæftelse, giver investorerne en høj grad af sikkerhed.

Danske realkreditobligationer anses derfor for at være et sikkert værdipapir, hvilket medfører attraktive kurser og lave renter for realkreditinstituttet. Det gør realkreditlån billigere for låntagerne i forhold til banklån.

Hvordan tjener kreditforeninger penge?

Realkreditinstituttet tjener penge på bidrag og eventuelle gebyrer i forbindelse med optagelse og indfrielse af lån. Investorerne, som køber obligationerne fra realkreditinstituttet, modtager renterne som afkast på deres investering.

Som låntager får du til gengæld muligheden for at købe en ejendom, som du måske ikke har likviditet til.

Hvad er forskellen på kreditforeninger?

Kreditforeningerne tilbyder stort set de samme realkreditlån med ens rentesatser. Det skyldes, at de finansierer lånene ved at sælge de samme obligationer, som har samme pris på tværs af foreningerne.
Der, hvor kreditforeningerne adskiller sig fra hinanden, er på de bidragssatserne, du betaler til den pågældende kreditforening. De dækker kreditforeningens udgifter, og kan være forskellig fra institut til institut. Det kan derfor være en god idé at undersøge dine muligheder også selvom din bankmand rådgiver dig til at vælge den kreditforening, som banken selv bruger.

Hvilke banker bruger hvilke kreditforeninger?

Som nævnt er dit realkreditlån ikke finansieret af din bank, som nogen tror, men derimod af den kreditforening, som den pågældende bank bruger.

De fem største kreditforeninger er: Realkredit Danmark, BRF Kredit, Totalkredit, Nykredit og Nordea Kredit. Fordelingen af banker og deres kreditforeninger ser ud som følger:

• Danske Bank: Realkredit Danmark
• Nordea: Nordea Kredit
• Jyske Bank: BRFkredit
• Nykredit: Nykredit
• Sydbank: Totalkredit

Bemærk at Nykredit ejer Totalkredit.

Hvilken kreditforening er billigst?

Forbrugerrådet Tænk udfører regelmæssige tests af realkreditlån og har gentagne gange konkluderet, at Totalkredit er det mest økonomiske valg.

Du skal dog huske at kigge på den samlede pakke banken kan tilbyde dig og ikke kun realkreditlånet, når du vælger ny bank.

Læs mere: Hvordan sparer jeg penge på mine forsikringer?

Har vi overset noget?

Har vi overset noget eller har du en god idé? Du er altid velkommen til at skrive til os på info@informeo.dk med feedback, gode ideer eller andet input.