Opsparingskonto | Hvad er det?
Hvis du ikke allerede har en opsparingskonto, kan det være en rigtig god idé at starte en. Her kan du blive klogere på, hvad en opsparingskonto er.
Opsparingskonto – det lyder godt, men hvad er det egentlig? Kort sagt er det en konto, hvor du kan få renter for at spare dine penge op. Det giver rigtig god mening, hvis du gerne vil passe på dine penge. Du kan blive klogere på opsparingskontoen her.
Hvad er en opsparingskonto?
De fleste banker tilbyder, at du kan spare dine penge op på en opsparingskonto. Forskellen på en opsparingskonto og en almindelig konto er, at du får en højere rente på opsparingskontoen.
Det betyder også, at du får et større afkast på de penge, der står på din opsparingskonto. Banken tilbyder en opsparingskonto med højere rente, fordi pengene ofte står på kontoen i længere tid. En opsparingskonto kan enten være variabel eller fast.
Hvorfor skal jeg have en opsparingskonto?
Du skal have en opsparingskonto, hvis du gerne vil spare penge op over en længere periode. Hvis du ikke har pengene stående på en opsparingskonto, vil pengene med tiden miste sin værdi på grund af inflation.
Inflation gør nemlig dine penge mindre værd, og derfor er det en god idé at placere pengene et sted, hvor du får en høj rente. Det gør du på de fleste opsparingskontoer. Hvis du skal have mest muligt værdi ud af dine penge, kan du alternativt investere i aktier og obligationer, men det er også forbundet med en vis risiko.
Derfor kan du vælge at investere penge på en opsparingskonto, hvor du sikrer dig, at pengene ikke mister deres værdi.
Hvor kan jeg oprette en opsparingskonto?
Der findes flere forskellige udbydere af opsparingskonti i Danmark. Den mest traditionelle løsning er de fysiske banker.
Det kan eksempelvis være Danske Bank, Nykredit og Nordea.
Renten hos de fysiske banker er ofte meget lille, fordi der er lav risiko for, at banken går konkurs. Til gengæld er renten ofte lavere i forhold til de andre udbydere.
Alternativt kan du oprette en opsparingskonto i en andelskasse, hvor det typisk er bankens kunder, der ejer banken. Der får du som kunde medindflydelse. Ligesom i andelskassen kan du også oprette en opsparingskonto i en sparekasse.
En sparekasse er lidt mindre end en klassisk bank, og derfor er risikoen en smule større. Sidst, men ikke mindst, kan du oprette en opsparingskonto i en online bank. Her er renten ofte højere, men risikoen er også størst her.
For langt de fleste mennesker er risikoen dog lav, da opsparing op til 750.000 kroner er sikret af Indskudsgarantifonden, hvis banken går konkurs.
Læs mere: Hvad er en budgetkonto?
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg opretter en opsparingskonto?
Når du opretter en opsparingskonto, skal du være opmærksom på, om du vælger en opsparingskonto med eller uden binding. Hvis der er binding, kan du godt hæve pengene inden bindingsperioden er gået, men så skal du betale en dekort af det beløb, du hæver.
Der findes dog også mange opsparingskonto, der ikke har en binding. Du kan med fordel vælge en opsparingskonto uden binding, hvis du tror, at du pludselig kan få brug for pengene.
Derudover skal du være opmærksom på, om du vælger en opsparingskonto med en fast eller variabel rente. Med en variabel rente kan banken ændre renten uden varsel, mens en fast rente er den samme i hele den periode, du har kontoen.
Det sidste, du skal være opmærksom på, er om kontoen har administrationsgebyrer. Det kan nemlig betyde, at det kommer til at koste dig en smule at have opsparingskontoen. Når du er opmærksom på dette, kan du blot oprette din nye opsparingskonto og begynde at spare penge op allerede i dag.
Kan vi gøre det bedre?
Har vi overset noget eller har du en god idé? Du er altid velkommen til at skrive til os på info@informeo.dk med feedback, gode ideer eller andet input.