Tør du tage den største økonomiske beslutning i dit liv uden en boligadvokat?
Det er nok spørgsmålet du skal stille dig selv når du overvejer, hvilken rådgivning du ønsker i forbindelse med en ejendomshandel.
I denne artikel kan du læse, hvordan en boligadvokat kan hjælpe dig med at komme i mål med købet af din nye bolig.
Hvorfor bør man bruge en boligadvokat?
Der er mange faldgruber i en ejendomshandel og disse kan i værste tilfælde kan stavnsbinde dig til din ejendom. F.eks. hvis der er ulovlige tilbygninger eller servittutter som begrænser muligheder for ejendommen.
Der er derfor flere grunde til at vælge at bruge en boligadvokat, når man køber en bolig. Her er nogle af de vigtigste:
Juridisk ekspertise
En boligadvokat er en specialist inden for boliglovgivningen og har en omfattende juridisk viden og erfaring. Ved at have en boligadvokat ved din side sikrer du dig, at du får professionel rådgivning og vejledning i forhold til alle juridiske aspekter ved boligkøbet. Dette kan omfatte gennemgang af købsaftalen, vurdering af skødet, håndtering af pantebreve, og sikring af at dine rettigheder som køber bliver varetaget.
Overvågning af købsprocessen
En boligadvokat kan følge hele købsprocessen og sikre, at alle nødvendige dokumenter og frister bliver overholdt. Advokaten kan også hjælpe med koordinering af eventuelle finansierings- og forsikringsforhold samt koordinering af overdragelsen af ejendommen. Dette kan give dig tryghed og sikkerhed i hele processen.
Det er vigtigt at bemærke, at en boligadvokat repræsenterer dine interesser som køber og arbejder for at sikre, at du får en fair og lovlig handel.
Ved at have en boligadvokat ved din side kan du føle dig mere tryg og sikker i forbindelse med dit boligkøb.
Hvad hjælper en boligadvokat med?
En boligadvokat varetager dine interesser i et boligkøb ligesom ejendomsmægleren varetager sælgers interesser. Rådgivning i forbindelse med et boligkøb kommer i mange forskellige former, men typisk vil en boligadvokat hjælpe dig med de juridiske dele af en bolighandel, som er:
- Gennemgang af energimærkning, tilstandsrapport og elinstallationsrapport
- Indhentning af dokumenter fra ejer- eller grundejerforening
- Gennemgang af servitutter og lokalplaner
- Indhentning og gennemgang af BBR-meddelelse
- Gennemgang af købsaftale
- Gennemgang af skøde og refusionsopgørelse
Afhængig af boligkøbet og kompleksiteten af ejendommen vil der sammenlagt være 30-50 dokumenter. Boligadvokaten vil hjælpe dig med at gennemgå dokumenterne, da selv meget små detaljer i et boligkøb kan ende med at være meget dyre.
For eksempel tjekker en boligadvokat om alt på grunden er lovligt opført og om der er nogle servitutter eller lokalplaner som vil spænde ben for dine planer med ejendommen.
Derudover skal du være opmærksom på, at det normalt er sælger, som er ansvarlig for at udarbejde købsaftalen. Det er derfor en god ide at have en advokat på din side, som kan sikre at aftalen ikke favoriserer sælger.
Hvis du ønsker mere rådgivning i form af prisforhandling eller en byggeteknisk gennemgang af boligen, kan du med fordel vælg at gå med en køberrådgiver i stedet for. De kan typisk hjælpe dig med hele processen, og ikke kun den juridiske del af handlen, som er det boligadvokater normalt fokuserer på.
Læs mere: Køberrådgivning.
Hvornår skal man bruge advokat ved boligkøb?
Ofte finder man den rådgiver, man vil bruge til sit ejendomskøb, når man seriøst begynder at lede efter en bolig. Det vil normalt være omkring sammen tid, som man vil finde den bank som skal hjælpe med at finansiere ejendomskøbet.
Fordelen ved at afklare hvem du vil bruge tidligt i processen er at du hurtigt kan slå til når du finder den ejendom som du gerne vil byde på, da du ikke først skal ud og finde en boligadvokat. Hvis det er en meget attraktiv ejendom du finder, hvor der er flere potentielle købere i spil, kan det måske betyde forskellen på om du får ejendommen eller ej.
Hvis du vælger at bruge en boligadvokat skal vedkommende typisk i spil når du har fundet en ejendom som du gerne vil byde på, da det er en god ide at få en boligadvokat til at gennemgå alle dokumenterne inden du byder, så du ved hvad du byder på. Derudover kan boligadvokaten finder forhold som du bør betinge dit bud på, såsom lovliggørelse af tilbygninger, etc.
Pris: hvad koster en boligadvokat?
Udgiften til en boligadvokat varierer, men starter ofte omkring 4.000 kr. og op ad, da det afhænger af hvor meget boligadvokaten skal hjælpe dig med.
Når du tager stilling til hvilken rådgivning du gerne vil have i forbindelse med dit ejendomskøb, er det vigtigt, at du først og fremmest tænker på hvordan du kan sikre dig, at du kommer godt i mål med handlen fremfor, hvor billigt du kan gøre det- af to grunde:
- De 5.000 - 10.000 kr. du kan spare ved at minimere rådgivningen er mange penge i en hverdagsøkonomi, men i forbindelse med et boligkøb er det oftest et lille beløb. Husk også, at hvis du lægger udgiften ind i lånet betyder det stor set ikke noget for den månedlige ydelse
- Den risiko du påtager dig ved ikke at få rådgivning, eller minimal rådgivning, kan let ende med at koste dig væsentlig meget mere end du kan spare.
Kort sagt, er det du kan spare ubetydeligt, men risikoen ved at gøre det er meget høj. Derfor vælger mange at købe den store pakke og en fuld gennemgang af ejendommen, da det i langt de fleste tilfælde er det bedste og mest langsigtede økonomiske valg.
Læs mere: Hvad koster en boligadvokat?
Hvad kan jeg købe bolig for?
Et andet meget relevant spørgsmål, når man er på udkig efter en ny bolig er hvor meget man kan købe for.
At afgøre, hvor meget du kan købe en bolig for, kan være en udfordrende opgave og afhængig af den specifikke bolig du kigger på, da ejerudgifter, udgifter til opvarmning og vedligehold kan påvirke hvad du kan købe bolig for.
Dog kan en simpel tommelfingerregel give dig en idé om, hvor meget du potentielt kan låne til dit boligkøb baseret på din årlige husstandsindkomst før skat.
Ifølge denne tommelfingerregel kan du låne fire gange din årlige husstandsindkomst før skat; dvs en gældsfaktor 4.
Lad os illustrere det med et eksempel:
Hvis din husstandsindkomst før skat er 700.000 kr., kan du bruge følgende beregning til at afgøre, hvor meget du kan købe en bolig for:
700.000 kr. (husstandsindkomst før skat) x 4 (gældsfaktoren) = 2.800.000 kr.
Så i dette eksempel kan du købe en bolig til en værdi af op til 2.800.000 kr. Bemærk at du skal trække evt anden gæld fra, såsom studiegæld, forbrugslån eller billån.
I denne tabel kan du se hvor meget du skal tjene om året for at kunne købe bolig for eksempel 3 millioner. I tabellen kan du se den årlige indkomst ved en gældsfaktor på 3 og 4, samt hvad du som minimum selv skal kunne lægge (5% af købesummen).
Prisen på boligen | Årsindkomst ved gældsfaktor 3 | Årsindkomst ved gældsfaktor 4 | Minimum egenopsparing (5%) |
1.000.000 | 333.333 | 250.000 | 50.000 |
1.500.000 | 500.000 | 375.000 | 75.000 |
2.000.000 | 666.667 | 500.000 | 100.000 |
2.500.000 | 833.333 | 625.000 | 125.000 |
3.000.000 | 1.000.000 | 750.000 | 150.000 |
3.500.000 | 1.166.667 | 875.000 | 175.000 |
4.000.000 | 1.333.333 | 1.000.000 | 200.000 |
4.500.000 | 1.500.000 | 1.125.000 | 225.000 |
5.000.000 | 1.666.667 | 1.250.000 | 250.000 |
5.500.000 | 1.833.333 | 1.375.000 | 275.000 |
6.000.000 | 2.000.000 | 1.500.000 | 300.000 |
6.500.000 | 2.166.667 | 1.625.000 | 325.000 |
7.000.000 | 2.333.333 | 1.750.000 | 350.000 |
7.500.000 | 2.500.000 | 1.875.000 | 375.000 |
8.000.000 | 2.666.667 | 2.000.000 | 400.000 |
8.500.000 | 2.833.333 | 2.125.000 | 425.000 |
9.000.000 | 3.000.000 | 2.250.000 | 450.000 |
9.500.000 | 3.166.667 | 2.375.000 | 475.000 |
10.000.000 | 3.333.333 | 2.500.000 | 500.000 |
Mange andre faktorer spiller ind på hvad du kan låne
Det er vigtigt at bemærke, at denne tommelfingerregel kun giver en overordnet idé om dine lånemuligheder. Andre faktorer, såsom din opsparing, eventuelle gældsbetalinger og individuelle kreditvurderinger, kan påvirke det endelige beløb, du kan låne. Derfor anbefales det altid at konsultere en økonomisk rådgiver eller din bank for at få en mere præcis vurdering af dine lånemuligheder.
Husk, at lånemulighederne kun er en del af ligningen, når det kommer til boligkøb. Det er også vigtigt at overveje dine egne økonomiske mål, opsparingsevne og de samlede omkostninger ved at eje en bolig, herunder ejendomsskatter, forsikringer og vedligeholdelse. Ved at foretage en grundig vurdering af din økonomiske situation kan du træffe en god beslutning om dit boligkøb.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen mellem en køberrådgiver og en boligadvokat?
Man kan ikke sige noget endegyldigt om forskellen mellem en køberrådgiver og en boligadvokat, da begge kan hjælpe dig med dit ejendomskøb.
Historisk set har boligadvokaterne fokuseret mest på den juridiske del af handlen, hvorimod køberrådgivning har fokus på hele købsprocessen. I dag tilbyder begge parter mange af de samme ydelser, og det vigtigste er, at du finder en god rådgiver som du stoler på.
Læs mere: Skal jeg vælge en køberrådgiver eller en boligadvokat?
Er en boligadvokat nødvendig?
Nej, da man i princippet godt selv håndtere hele processen. Nogle vælger dette, særligt hvis man har erfaring med det i forvejen.
Hvad er en boligadvokat?
En boligadvokat er en advokat som er specialiseret i handler med fast ejendom og som kan hjælpe dig med at komme sikkert i mål med din ejendomshandel.
Kan jeg købe bolig uden advokat?
Ja, du kan enten selv håndtere hele processen selv eller få en køberrådgiver, som typisk er en ejendomsmægler, til at hjælpe dig.
Hvem betaler advokat ved bolighandel?
Sælger betaler for sin rådgivning og du betaler for din rådgivning ved en ejendomshandel. Udgifterne til tinglysningen af skødet betales normalt af køber - det vil sige dig - medmindre andet er aftalt i købsaftalen.
Hvem kan hjælpe med boligkøb?
Ved et boligkøb kan en boligadvokat og en køberrådgiver hjælpe dig med at sikre, at du kommer godt i mål med dit køb. Du kan også få hjælp af en byggesagkyndig til at gennemgå ejendommen, så du er sikker på, hvad du køber.