Transportforsikring | Spar penge og tid på bøvl
De fleste virksomheder handler med produkter af den ene eller den anden art, som skal transporteres fra A til B med bil, lastvogn, fly eller skib. Der kan ske alt muligt med varerne under sådan en transport – de kan blive beskadigede, våde, forsvinde eller simpelthen gå i stykker.
Når det sker, gælder det om at have en god transportforsikring, så man undgår både besværet med at håndtere sagen juridisk og praktisk samt den store regning.
Det kan du gøre ved at lave din research fra starten og have en solid aftale med et forsikringsselskab, så dine produkter er sikrede under transporten. De fleste chauffører gør selvsagt deres bedste for at levere så smertefrit som muligt, men vi er alle kun mennesker, og mennesker fejler desværre. Ulykker opstår jo desværre også, som vi har set så mange gange.
Det er faktisk fejlagtigt at tro, at leverandørens ansvarsforsikring – som jo går ind og dækker skade forvoldt hos klienter – dækker for eventuelt tab under transport. Men det sker kun i begrænset omfang, da der er et loft på, hvor meget der skal dækkes. Da der godt kan være et stykke vej fra det loft og til varernes reelle værdi, kan du og din virksomhed miste meget værdi her.
Hvad kan en transportforsikring?
En transportforsikring dækker i tilfælde af uheld eller skade forvoldt på produkter eller services tilknyttet din virksomhed under transport. Det er utrolig vigtigt, hvis man har en virksomhed, der sælger meget – især til udlandet. Den gør, at du kan få erstatning op til varens værdi. Samtidig får du hjælp til at føre sagen og ordne alt papirarbejdet, når erstatningskravet skal gennemføres. Det er derfor ikke dig, der skal sidde og ringe rundt til speditør, transportør og forsikringsselskab.
Det kan godt være en stor lettelse, for når noget går galt, og man mister en leverance til en kunde, har man ofte nok at gøre med at få tingene bragt i balance igen. At føre en erstatningssag og potentielt miste mange penge kan virkelig tage pusten fra selv de mest entusiastiske medarbejdere og den mest ihærdige chef.
Stor mulighed for tilpasning
Som altid handler det om at skræddersy forsikringen til din virksomheds behov. Hos nogle selskaber kan du faktisk få så fleksibel en løsning, at du selv kan vælge, om forsikringen blot skal dække en enkelt og meget værdifuld transport, eller om den skal dække hele året rundt. Måske du ikke så ofte transporterer ting og kan nøjes med den lette løsning? Uanset er det op til dig at vurdere.
Du kan også overveje, om det er nødvendigt at udvide basispakken, hvis I eksempelvis transporterer særligt udstyr. Det kunne være værktøj eller produktionsmaskiner eller malerier. Det vigtigste er, at du til de billigste penge sikrer dig, at du er økonomisk dækket i tilfælde af tab eller skade under transporten.
En transportforsikring kan også gå ind og dække, hvis der er tale om bortkommet gods eller mistet materiale under fragten. Når man tænker over det, er der faktisk mange ting, der kan gå galt i transportprocessen.
Kontakt flere udbydere, og få det bedste tilbud
Det anbefales typisk at indhente tilbud fra tre eller flere forskellige forhandlere, så du kan sammenligne og vurdere prisniveau, og hvad du får for pengene de forskellige steder. Måske har en udbyder lige præcis den løsning, som passer på din virksomhed, mens du andre steder ikke kan blive dækket af basispakken i lige så høj grad.
Kun ved at sætte nogle timer af til at undersøge markedet og eventuelt forhøre dig ved kollegaer i samme branche kan du komme tættere på en fornuftig løsning, hvor penge og kvalitet matcher hinanden i den perfekte forsikringsløsning.
Har vi overset noget eller har du en god idé? Du er altid velkommen til at skrive til os på info@informeo.dk med feedback, gode ideer eller andet input.