Rejseforsikring med dit Mastercard
Der findes efterhånden et utal af betalingsmuligheder og dermed flere forskellige typer betalingskort. Mastercard er blevet et velkendt et af slagsen, og du bruger det måske som dit betalingsmiddel til hverdag, men et mastercard kan være mere end blot et betalingskort.
Der findes flere typer mastercard, og hvis du besidder basisudgaven, er rejseforsikring ikke inklusive. Men hvordan får du rejseforsikring inkluderet i dit mastercard, og hvordan bliver du forsikret? Det kan du læse mere om her.
Hvordan får du rejseforsikring med dit mastercard?
Foruden det almindelige mastercard findes der blandt andet en gold-, platinum- og black-udgave. Opgraderer du til minimum mastercard gold, kan du få rejseforsikring inkluderet, og du har mulighed for at få en årsrejseforsikring mod et højere gebyr.
Afhængigt af din bank vil priserne på kortene variere, hvorfor du skal kontakte din bank og høre, hvad de har at tilbyde af rejseforsikringer. Da priserne, som nævnt, varierer, kan du med fordel undersøge dine muligheder hos forskellige banker.
Hvad dækker rejseforsikringen?
Krydser du ofte landegrænser, kan det være en fordel at få en rejseforsikring knyttet til dit mastercard. Rejseforsikringen vil typisk omfatte, at du er dækket i tilfældet af forsinkelser på fly, og hvis du mister din bagage. Derudover er det en god idé at orientere dig om delforsikringer, da eksempelvis afbestillingsforsikring typisk ikke er inkluderet.
I forlængelse af dette tilbyder alle udstedere af mastercard med forsikring heller ikke det samme dækningsniveau. Det betyder blandt andet, at der er forskelle på, om det kun er dig, eller om det er hele familien, der er dækket af forsikringen. Hvorvidt du er dækket i forbindelse med tyveri, og hvordan du er dækket i tilfældet af læge- eller hospitalsbesøg, er ligeledes noget, du skal sætte dig grundigt ind i.
Sammenlign forskellige udbydere
Da mulighederne for delforsikringer og andre fordele kan være mange, gør du dig selv en tjeneste, hvis du forhører dig hos forskellige banker og sammenligner deres rejseforsikring med mastercard.
På denne måde opnår du den mest optimale dækning, der passer til dit behov og den type rejse, du skal ud på. Betalingskortet kan være forbundet med forskellige fordele, som du kan drage nytte af på din rejse.
Herved du kan få et mastercard, der giver dig rigtig god værdi – og ikke blot fungerer som et betalingsmiddel. Alt efter udstederen af dit mastercard kan du få fordele, såsom rabat på hoteller, biludlejning, bonusflyvninger samt køb af tøj og sko.
Ud over at sammenligne fordele bør du også sammenholde de årlige omkostninger og rentesatser, så du kan få den billigste, men samtidig mest idéelle løsning.
Læs mere: Pris: Hvad koster en rejseforsikring?
Husk altid rejseforsikringen
Men hvorfor er det så vigtigt med en rejseforsikring?
Du kender sikkert det blå sygesikringskort, men det dækker kun i EU-lande samt Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein. Det dækker eksempelvis ikke hjemtransport. For at være på den helt sikre side vil både du og din økonomi takke dig, hvis du tegner en rejseforsikring.
Læs mere: Rejseforsikring til USA
Det kan nemlig blive en rigtig dyr fornøjelse, hvis du selv skal betale udgifterne til behandling af sygdom, skader, mistet bagage eller lignende. Om du rejser inden eller uden for EU, er desuden vigtigt, når du vælger rejseforsikring.
Kan vi gøre det bedre?
Har vi overset noget eller har du en god idé? Du er altid velkommen til at skrive til os på info@informeo.dk med feedback, gode ideer eller andet input.