Find den bedste tyverialarm
En tyverialarm kan give dig en følelse af tryghed, uanset om du er hjemme eller ej. Med en tyverialarm er du sikker på, at der bliver passet på dit hjem, når du ikke er hjemme, og du kan sove trygt om natten uden uvedkommende indtrængere.
En tyverialarm er lidt som en forsikring. Du betaler for noget, du håber, du aldrig får behov for. Når det kommer til tryghed, er det altid bedst at være på den sikre side. Vi giver her tips til, hvordan du vælger den bedste tyverialarm.
Hvorfor overhovedet have en tyverialarm?
Først og fremmest skal det lige slås fast, at det kan gøre rigtig meget for ens tryghedsfølelse at have en tyverialarm. Du behøver ikke at bekymre dig om, at dit hus måske bliver tømt, mens du er på arbejde eller ferie. Derudover skal du ikke frygte at lægge dig til at sove om natten. Der er nemlig langt mindre risiko for tyveri om natten, når man har en tyverialarm.
Er du stadig i tvivl, om det kan betale sig at anskaffe dig en tyverialarm, kan du forsøge dig med dette lille tankeeksperiment. Det er mandag. Du har været på arbejde hele dagen og kører nu ind i indkørslen, hvor du glæder dig over, at du endelig er hjemme. Du bliver dog mødt af en hoveddør, der er blevet brækket op. Du bliver lidt skræmt af situationen og tøver med at gå ind. Hvad nu, hvis de stadig er der? Du sniger dig forsigtigt ind i huset for at opdage, at de nærmest har endevendt hele dit hjem. Samtlige skuffer og skabe står åbne. Alle dine ting er revet ud på gulvet. Forskelligt elektronik og smykker er væk. Du får tilkaldt politiet og dit forsikringsselskab. Der går ikke lang tid, før du har fået erstatning for det stjålne, og dit hjem ligner egentlig sig selv. Der er bare et problem.
Du kan ikke klare tanken om, at der er nogle vildt fremmede, der har vadet rundt i dit hus og vendt op og ned på det hele. Du føler dig ikke længere tryg ved at være i dit eget hjem. Hvad nu, hvis de kommer tilbage? Den følelse lige der. Den kunne du med stor sandsynlighed have undgået, hvis du havde haft en tyverialarm, for så var det måske aldrig sket.
Sådan vælger du tyverialarm
Vi ved godt, at det er et lidt ubehageligt billede, vi får tegnet her, men det er desværre realiteten for flere mennesker. Det er ikke en rar oplevelse, og hvorfor ikke prøve at undgå den. En tyverialarm kan have en ufattelig proaktiv betydning. Bare ved at gøre opmærksom på, at man har tyverialarm på døre og vinduer, afskrækkes mange indbrudstyve. Skulle man være uheldig at opleve indbrud alligevel, vil tyverialarmens hylen skræmme de fleste indtrængere væk. Det er derfor en rigtig god idé med en tyverialarm, men hvilken skal man vælge?
Der findes rigtig mange forskellige typer på markedet. Det er en god idé som minimum at have en tyverialarm, der kan sættes til, når du ikke er hjemme. Det kan fx være alarmer rundt i vinduer og døre, der bliver aktiveret ved åbning. Derudover kan man udvide med sensorer i alle rum, der opfanger, hvis der er bevægelse, når du ikke er hjemme.
Nogle tyverialarmer kan også benyttes, når man sover. Dette er igen typisk det samme system med sensorer ved døre og vinduer. Derudover findes der bevægelsesalarmer, der aktiverer et kamera, når de aktiveres. Dette kan gøre det nemmere for politiet at finde de skyldige. Der findes en del forskellige prisklasser. Du skal vælge det, der passer til dit budget, og det du føler dig mest tryg ved.
Har vi overset noget eller har du en god idé? Du er altid velkommen til at skrive til os på info@informeo.dk med feedback, gode ideer eller andet input.