Dette skal du huske, når du skal foretage et bilkøb

Skal du snart være den lykkelige ejer af en helt ny bil, og kan du ikke vente med at blive bilejer igen, så skal du læse med her.

For inden du foretager dig et bilkøb, bør du overveje og huske en række ting, så der er styr på det hele, inden handlen er i hus.

For med et bilkøb følger der nemlig også nogle praktiske opgaver, som du bør få styr på fra start.

Vi kommer med en tjekliste til dig, så du nemt kan overskue, hvad du skal huske at have styr på, inden du køber din nye bil.

Så slipper du for uforudsete udgifter og grimme overraskelser undervejs.

Ny eller brugt?

Når du skal på udkig efter din nye drømmebil, så er der først og fremmest spørgsmålet angående bilens stand. Skal du smide nogle ekstra penge og få dig en helt ny, eller vil du have mulighed for eksempelvis at få en større motor eller mere ekstraudstyr og nøjes med en bil, der allerede har kørt nogle kilometer på vejene. Der kan være fordele ved begge muligheder her, og derfor skal du have overvejet dem nøje inden dit næste bilkøb. Hvad der bedst kan betale sig, er ofte en individuel vurdering, da det handler om både behov, drømme og budget.

Fordelen ved at erhverve sig en splinterny bil er, at den er udstyret med det nyeste udstyr inden for teknologi og sikkerhed. Samtidig er der nyvognsgaranti på de helt nye biler, og så er der ingen tegn på rust eller slid på bilen. Til gengæld får du en bil, der hurtigt vil tabe sin værdi. Det siges, at lige så snart du har foretaget dit bilkøb og sat dig ind i bilen, så taber den værdi. Regner du med at have bilen i mange år, så er der intet problem i dette, men vil du gerne skifte, så bør du overveje en brugt i stedet for. Fordelen ved en brugt bil er nemlig, at bilen ikke kan nå at tabe nær så meget i værdi, og så kan du få mere kvalitet for dine penge.

Få styr på økonomien

Økonomi er en afgørende brik i et bilkøb, og derfor bør du have helt styr på, hvad det egentlig vil koste dig at have din bil. For selvom banken har godkendt dit billån, så er der stadigvæk nogle tanker, du skal gøre dig, inden du skriver under hos forhandleren. Du bør tage dine andre prioriteringer med i dine overvejelser, for ønsker du at rejse meget eller spare op til endnu en bil, så kan det være, at du skal undgå at bruge alle dine penge på en ny bil. Samtidig skal du også regne vægtafgift, brændstof samt eventuelt parkering ved dit arbejde med i budgettet, da dette også kan være nogle tunge poster.

Tjek op på din slutseddel

Når du har styr på din økonomi og dine ønsker i forhold til bilens stand, så er du næsten klar til et bilkøb. Men inden du kan gå fra forhandleren med nøglerne i hånden, så skal du have udarbejdet en slutseddel. Inden ethvert bilkøb skal denne slutseddel udarbejdes, da den er afgørende for, hvornår du har takket ja til tilbuddet. Ofte vil en forhandler have sin egen slutseddel ved et bilkøb, og denne seddel bør du få tjekket efter, inden du skriver under. Her kan du bruge forskellige forsikringsselskaber, der tilbyder juridisk gennemgang af disse slutsedler, så du kan nå at takke nej eller ændre noget i aftalen, inden du foretager dit bilkøb.

Læs mere om bilforsikring og hvad den dækker

Har vi overset noget eller har du en god idé? Du er altid velkommen til at skrive til os på info@informeo.dk med feedback, gode ideer eller andet input.

Indholdsfortegnelse