Kurtage på realkredit | Har du styr på dit realkreditlån?

Hvis du på et tidspunkt i dit liv har prøvet at låne penge, ved du, at det bestemt ikke er billigt. Udover afdraget på lånet, er der stort set altid mere eller mindre skjulte, obligatoriske afgifter og gebyrer.

Et af de gebyrer er kurtage, men hvad er overhovedet værd at vide om kurtage, hvorfor eksisterer det, og hvad koster det?

Det får du svar på i denne guide, der gør dig lidt klogere på realkreditlån, så du i fremtiden er klædt godt på til situationen.

Hvad er kurtage og hvorfor eksisterer det?

Når du optager et realkreditlån, er der en række gebyrer, du skal betale undervejs. Ved udbetalingen af lånet betaler du kurtage til realkreditinstituttet. Kurtagen er et gebyr, instituttet opkræver for at gennemføre handlen med de obligationer som dit realkreditlån består af.

Du skal være opmærksom på at der også kan være andre gebyrer, såsom stiftelsesomkostninger og tinglysningsafgifter, når du opretter realkreditlån.

Kurtage er ikke kun begrænset til realkreditlån, men er betegnelsen for det gebyr man betaler når man handler med værdipapirer på Børsen.

I princippet er kurtagen et gammelt fænomen, som mest gjorde sig gældende, da realkreditinstitutterne havde med fysiske værdipapirer at gøre. Realkreditinstitutterne finansierer stadig realkreditlånene ved at sælge obligationer på Børsen, men i dag foregår det hele digitalt.

Hvor meget ligger satsen på?

Ifølge flere medier, herunder DR og MyBanker, er den normale rate for kurtage, på tværs af alle realkreditinstitutter, på 0,15 procent af lånets oprindelige beløb.

Derudover kan der i visse tilfælde være en kursskæring oven i lånet, som grundlæggende blot er indført for at gøre det mindre attraktivt at lægge et lån om. Det er en form for ekstra rente, som lægges oven på den eksisterende rente, men fordeles ud over hele låneperioden. Denne ligger typisk mellem 0,1 og 0,2%

Foruden kursskæringen kan en kurtage også være forskellig på andre parametre. Den enkelte kurtage afhænger naturligvis af realkreditinstituttet selv, så du kan altså godt komme ud for, at kurtagen er højere end de 0,15 procentpoint, beskrevet ovenfor.

Grundlæggende er der altså fire faktorer, som er afgørende for, hvor stor kurtagen er:

• Oprindeligt lånebeløb – også kaldet hovedstol
• Hvilket marked, der handles på
• Din placering i det pågældende instituts fordelsprogram – gør sig ikke altid gældende
• Om der handles manuelt eller over internettet

I og med at kurtagen afhænger af flere forskellige parametre, kan det selvfølgelig altid anbefales at undersøge flere forskellige låneaftaler, inden du optager et lån. På den måde er du sikker på, at du ikke indgår en aftale, der er dårlig for dig, og du har således mulighed for at spare mange penge på den lange bane. Det behøver ikke at være dyrt at optage et lån – hvis bare du passer på og tænker dig om.

Kritik af kurtage i nyere tid

For at give dig et mere nuanceret billede af kurtagen er det også værd at kende til kritikpunkterne af kurtagen, om end du ikke kan slippe for at betale det ved indgåelse af en låneaftale.

Primært er kurtagen i dag kritiseret, fordi det stort set ikke koster noget for realkreditinstitutterne at handle med de pågældende obligationer for lånet. Som nævnt foregik handlen før i tiden med fysiske værdipapirer og ved manuel handel, men i dag er det meste klaret over internettet. Mange argumenterer derfor for, at omkostningerne ved handel ikke er så store, at de burde dækkes af en afgift.

Et andet kritikpunkt er, at kurtagen ofte afholder almindelige mennesker fra at handle på Børsen. Et eventuelt lille overskud ville nemlig forsvinde helt eller delvist som følge af kurtagen, og det gør naturligvis, at småinvestorer eller folk, der laver børshandel som hobby, typisk vil holde sig fra handlen. Det er altså en hæmsko for den generelle handel med værdipapirer.