Bliv klog på

Parkeringsskader | Dækker min forsikring?

Som bilejer er man altid øm over sin bils flotte lakering og udseende, og man vil helst ikke have, at der kommer en bule eller ridser i lakken.

Det kan dog ske, og det sker faktisk hyppigere, end hvad man skulle tro.

Bliver din bil ramt af en skade, mens du er inde at handle, og bilen holder parkeret på en parkeringsplads, så udgør du nu en del af næsten halvdelen af alle bilister i Danmark.

For det er nemlig op mod halvdelen, der oplever dette.

Dækker min forsikring min parkeringsskade?

Når du får en parkeringsskade, så rammer ærgrelsen hårdt hos langt de fleste, og det er også en yderst irriterende situation.

Heldigvis er der lidt hjælp at hente hos dit forsikringsselskab – eller hos modpartens forsikringsselskab.

Vil du være sikker på, at du altid bliver dækket ved parkeringsskader, så skal du have udvidet din kaskoforsikring.

Det er nemlig sådan, at du skal have en friskadeforsikring, hvis du vil dækkes ved parkeringsskader uden at skulle betale noget selv.

Så slipper du for en økonomisk tung regning fra dit værksted, når du skal have lavet bilen.

Får du derimod modpartens nummer, så skulle denne persons forsikring gerne dække dig ind.

Læs mere: Billig bilforsikring | Hvad dækker den og hvad skal jeg være opmærksom på?

Snak med din forsikringsrådgiver

Prisen på en friskadeforsikring, der dækker dig ved for eksempel parkeringsskader, svinger utrolig meget alt afhængig af, hvilket forsikringsselskab du er hos, og hvor meget denne forsikring skal dække.

Du skal tage en snak med din forsikringsrådgiver og få ham til at lave et tilbud til dig.

I samme omgang kan du passende foretage et forsikringstjek, hvor du kigger på, om der er sket ændringer i dit liv inden for de sidste par år, så din forsikring måske skal rettes til.

Det kan være, hvis du er flyttet i noget større, har fået mange dyre møbler eller har fået et barn i husstanden.

Undgå parkeringsskader

Selvom parkeringsskader sjældent er selvforskyldte, så er der faktisk et par forbehold du kan tage, hvis du vil mindske chancen for, at din bil får en parkeringsskade.

Du kan sørge for at være opmærksom på de omgivelser, som du befinder dig i, og undgå at parkere på de smalle parkeringspladser.

Samtidig er det altid godt ikke at tage pladsen ved siden af bulede biler eller varevogne.

Især varevogne kan have svært ved at afstandsvurdere, og med enormt tunge døre kan den nemt blæse op i dårligt vejr.

Kommer du selv til at ramme en anden bil, er det altid en god idé at kontakte ejeren af bilen.

Har du travlt, kan du lægge en lille seddel i vinduet, og ellers kan du afvente og se, om ejeren kommer inden for kort tid.

Læs mere: Simpelt trick: Sådan undgår du p-skader på bilen

Hvorfor forsikre sig imod parkeringsskader?

En parkeringsskade kan ikke kun blive en dyr fornøjelse for dig.

Det kan også gøre, at din dag bliver en dårlig en af slagsen, fordi du pludselig bliver meget frustreret over bulen i din bil.

Måske du ikke lige havde regnet med en regning på 8.000 kroner i dit budget, hvilket må blive taget fra familiens feriekonto.

Med en friskadeforsikring behøver du ikke at bekymre dig.

Du skal selvfølgelig altid bruge fornuften, når du parkerer, men det er ikke altid nødvendigt at vente på, at der kommer tre ledige pladser ved siden af hinanden.

For somme tider sker uheldet på den tid og det sted, hvor du allermindst venter det.

Har vi overset noget eller har du en god idé? Du er altid velkommen til at skrive til os på info@informeo.dk med feedback, gode ideer eller andet input.

Indholdsfortegnelse