Sygeforsikringen ”danmark”
Sygeforsikringen ”danmark” er en forening, der er ejet af medlemmerne. Som medlem af foreningen får du tilskud til alt fra fysioterapi til tandbehandlinger. Du kan læse mere om Sygeforsikringen ”danmark” her.
Sygeforsikringen ”danmark” tilbyder sygeforsikringer til private og erhverv. Som medlem får du tilskud til forskellige behandlinger. Tilskuddet afhænger dog af, hvilken dækning du vælger at tegne. Du kan blive klogere på den medlemsejede forening her.
Hvad er historien bag Sygeforsikringen ”danmark”?
Den medlemsejede forening Sygeforsikringen ”danmark” blev stiftet i 1973. I dag har foreningen hele 2,5 millioner medlemmer. Foreningen har et repræsentantskab i otte lokalafdelinger i Danmark. Her sidder 160 repræsentanter, som udvælges hvert år på de årlige medlemsmøder for Sygeforsikringen ”danmark”. Derudover har foreningen en bestyrelse, der består af en formand og otte medlemmer, og en ledelse, der består af en administrerende direktør og en økonomidirektør.
Hvilke krav er der for at blive medlem af Sygeforsikringen ”danmark”?
Der er en række helbreds- og alderskrav for at melde sig ind i Sygeforsikringen ”danmark”. Kravene lyder som følger:
- Du skal melde dig ind, inden du fylder 60 år.
- Du skal være helt rask, når du bliver optaget. Du må altså ikke lide af en tilbagevendende sygdom eller legemssvaghed.
- Du må ikke have haft forbrug af medicin det seneste år eller have forventning om det i fremtiden.
- Du må ikke have været i behandling hos psykolog, kiropraktor eller fysioterapeut det seneste år.
- Du skal have fast bopæl i Danmark og være tilmeldt Folkeregistret.
Hvilke forsikringer kan jeg få hos Sygeforsikringen ”danmark”?
Hos Sygeforsikringen ”danmark” får du mere end 350 forskellige tilskud, når du er forsikret. Foreningen dækker blandt andet briller, tandlæge, fysioterapi, psykologi, jordemoder, diætist og kiropraktik. Du kan vælge mellem fire forskellige grupper i ”danmark”. Du kan vælge Basis, der er et hvilende medlemskab. Du kan også vælge Gruppe 5. Det er den grundlæggende dækning, som giver støtte til tandlæge, kontaktlinser, briller, medicin og mere. Hvis du har brug for mere dækning, kan du vælge Gruppe 1. Det er den udvidede dækning, der giver samme dækning som gruppe 5, men med flere tilskud til tandbehandling, medicin og operationer. Den mest dækkende gruppe er Gruppe 2. Den støtter det samme som gruppe 1, men giver tilskud til læge og speciallæge samt fuld dækning til tilskudsberettiget medicin.
Hvad er særligt ved Sygeforsikringen ”danmark”?
Sygeforsikringen ”danmark” har selv foretaget kundetilfredshedsundersøgelser, som viser, at kunderne er meget tilfredse. Foreningen foreslår selv, at det kan skyldes, at medlemmerne ser foreningen som en ”enkel, billig, individuel, fleksibel og gennemskuelig forening”. Samtidig kan det skyldes, at 90 procent af de penge, der kommer ind i foreningen, udbetales som tilskud til medlemmerne. Foreningen har en vision om at have dækninger, der er lette at forstå. Samtidig skal dækningerne give tryghed og økonomisk værdi for foreningens medlemmer, fordi det er billigt at være med, og fordi de får høje erstatningsprocenter. Foreningen har en mission om at forebygge og yde erstatning, når medlemmerne er ramt af sygdom og ulykker. Sygeforsikringen ”danmark” ønsker at være hjælpsomme og menneskelige, når de hjælper deres medlemmer.
Hvad betyder det, at Sygeforsikringen ”danmark” er en forening?
Fordi Sygeforsikringen ”danmark” er en forening, kan medlemmerne af foreningen få indflydelse, hvis de ønsker det. Medlemmerne får indflydelse ved at deltage i de medlemsmøder, der bliver holdt årligt. Møderne bliver holdt 23 steder i Danmark i årets første to måneder. Sygeforsikringen ”danmark” indkalder til møderne i medlemsbladet d-nyt og sender e-mails til de medlemmer, der ønsker at modtage information om Sygeforsikringen ”danmark”.
Find ud af mere om Sygeforsikringen ”danmark”
Hvis du vil vide mere om Sygeforsikringen ”danmark”, kan du besøge hjemmesiden sygeforsikring.dk. Her kan du læse mere om de forskellige dækninger, som foreningen tilbyder. Her kan du også se forskellen på de forskellige grupper, som ”danmark” tilbyder. På hjemmesiden kan du også blive medlem af ”danmark”. Det gør du ved at udfylde blanketten, der ligger på hjemmesiden. Hvis du har spørgsmål til Sygeforsikringen ”danmark”, kan du enten skrive eller ringe til foreningen. Du finder kontaktoplysningerne på hjemmesiden.
Har vi overset noget eller har du en god idé? Du er altid velkommen til at skrive til os på info@informeo.dk med feedback, gode ideer eller andet input.