fbpx

Hvordan beregner man et boliglån?

Hvis du skal optage et boliglån, er det en rigtig god idé at sammenligne flere forskellige lån. På den måde kan du finde det lån, der passer bedst til din økonomi. Her kan du læse mere om, hvordan du beregner et boliglån.

Drømmer du om at flytte ind i din helt egen bolig? Så skal du højst sandsynligt tage et boliglån. Hvis du vil finde det bedste og billigste boliglån, er du nødt til at sammenligne flere forskellige boliglån. Men hvordan gør du egentlig det? Det kan du læse mere om her.

Hvad er et boliglån?

Et boliglån er ganske enkelt et lån, som du kan tage, når du køber bolig. Et boliglån er nødvendigt for langt de fleste mennesker, for det er de færreste, der har råd til at betale det beløb, en bolig koster. Da en bolig er en stor investering, er et boliglån ofte også et meget stort lån. Derfor skal du betale af på det i mange år frem. Der findes overordnet to typer af boliglån – et banklån og et realkreditlån. Det er ikke alle og enhver, der kan låne penge til en bolig. Det kræves nemlig fra bankens eller realkreditinstituttets side, at du kan betale 5 % af det beløb, du ønsker at låne. Sådan er det, fordi det ved lov er bestemt, at du højst kan låne op til 95 % af en boligs værdi. Loven eksisterer for at sikre, at du kan betale dit lån tilbage.

De fleste vælger et realkreditlån, når de skal låne penge til en bolig. Det skyldes, at renten på et realkreditlån ofte er billigere end renten på et banklån. Når du tager et realkreditlån, finansieres lånet ved, at realkreditinstituttet sælger obligationer. Obligationerne har sikkerhed i den bolig, du har købt. Når du tager et realkreditlån, kan du vælge et lån med fast eller variabel rente. Lånet med den variable rente er den mest risikable, da renten varierer. Typisk får du dog også et billigere lån, når du tager et lån med variabel rente. Et lån med fast rente betyder, at renten er fast i al den tid, du betaler af på lånet. Du kan låne op til 80 % af en boligs værdi, når du tager et realkreditlån. Du kan ofte betale de sidste 15 % ved at tage et banklån. Et banklån har for det meste en højere rente end et realkreditlån, men du kan også nemmere indfri et banklån end et realkreditlån.

Hvordan beregner man et boliglån?

Hvis du gerne vil finde det bedste og billigste boliglån, kan du med fordel bruge de mange sammenligningssider, der findes på nettet. Disse sider tillader dig at sammenligne flere forskellige boliglån, som udbydes. Du kan nemt og hurtigt finde en boliglånsberegner på nettet, som kan hjælpe dig med at finde det bedste lån. Det er både gratis og uforpligtende. I boliglånsberegneren skal du indtaste beløbet, hvorefter beregneren viser dig, hvor du kan låne penge.

Find det rigtige lån

Når du skal finde det helt rigtige boliglån, er det vigtigt at bruge tid på at finde et, der passer til din økonomi. Et boliglån er en stor økonomisk udgift, som du kommer til at betale af på i rigtig mange år frem, og derfor er det værd at undersøge, hvor du kan få den bedste aftale. Hvis du benytter en boliglånsberegner, er du godt på vej til at finde det rigtige lån – og at flytte ind i din drømmebolig.

Har vi overset noget eller har du en god idé? Du er altid velkommen til at skrive til os på info@informeo.dk med feedback, gode ideer eller andet input.

Indholdsfortegnelse