Budgetskema | Få et nemt overblik over din økonomi
Hvis du skal låne penge gennem din bank, hvad end det er til en bolig eller en bil, vil bankerne gerne se et budget. Med et budgetskema kan banken nemlig hurtigt og nemt få et samlet overblik over, hvordan din nuværende privatøkonomi ser ud og derfor nemmere vurdere, om de er villige til at låne dig penge eller ej.
Generelt er det altid en god idé, at du har et overblik over din privatøkonomi. Det kan du netop få ved at udfylde et budgetskema, og det kan du læse mere om her i artiklen.
Find ud af dit rådighedsbeløb hver eneste måned
Med et budgetskema har du mulighed for at danne dig et samlet overblik over dine faste udgifter samt dine indtægter. Skemaet viser dig således, hvad du har tilbage til forbrug hver eneste måned, og dette tal kaldes også for dit rådighedsbeløb. Når du skal lave et budgetskema, skal du først indtaste dine faste udgifter, ligesom du skal huske din indkomst. Herefter har du med det samme et hurtigt og nemt overblik over din privatøkonomi samt det rådighedsbeløb, du har tilbage hver måned.
Dit bank skal bruge dit rådighedsbeløb i vurderingen af dig som låntager
Det er blandt andet dit rådighedsbeløb, din bank anvender, når denne skal vurdere, om du har en sund privatøkonomi eller ej. Endvidere er det dette beløb, de bruger, når de skal sætte renten på det lån, du ønsker at optage. Derfor er det en rigtig god idé at medbringe et budgetskema den næste gang, du skal tale med din bank om at optage et lån, hvad end det er til finansieringen af et hus eller en ny bil.
Hold øje med om du kan leve inden for rådighedsbeløbets grænser
Når du udfylder et budgetskema over din privatøkonomi, får du differencen mellem de faste udgifter og din indtægt. Det er dette beløb, der også kaldes for rådighedsbeløbet, og det er de penge, du har tilbage hver måned til forbrug til eksempelvis tøj, mad, fornøjelser og så videre. Med et budgetskema kan du hele tiden holde øje med, om du er i stand til at leve inden for dit rådighedsbeløbs grænser eller ej.
Er det ikke tilfældet, skal du enten overveje at skære ned på dit nuværende forbrug, eller du kan undersøge, om du med fordel kan spare penge på nogle af dine faste udgifter.
Du skal udarbejde et budgetskema, hvis du skal købe hus
Et budgetskema er rigtig smart, da det giver dig et samlet og hurtigt overblik over din økonomi. På den måde ved du helt præcis, hvad du kan tillade dig at bruge hver måned. Banken vil desuden se dette budget, hvis du gerne vil optage et boliglån- eller andelsboliglån. Ud fra budgettet kan din bank nemlig udlede, hvor stor risikoen er for at låne dig penge, herunder om du vil være i stand til at servicere og overholde lånet.
Står du derfor i en situation, hvor du skal købe et nyt hus, er det vigtigt, at du har udarbejdet et budgetskema, der desuden har inddraget alle dine faste poster.
Et budgetskema er også brugbart for studerende
Et budgetskema er ikke kun oplagt for dig, der skal købe et hus eller en ny bil, men det er bestemt også brugbart for studerende under uddannelse. I skemaet bør samtlige standardposter indgå, herunder alle indtægterne, der dækker over studiejobs, SU-lån og SU. Endvidere bør alle udgifterne også fremgå af skemaet, og det gælder eksempelvis husleje, forsikringer, internet, mobilabonnement og så videre. Det er vigtigt, at man som studerende har et overblik over sin privatøkonomi, eftersom de fleste studerende ofte har et negativt rådighedsbeløb.
Som studerende bør du dog huske på, at studietiden bør betragtes som en investering i din fremtid og dine kompetencer. Derfor vil det i de fleste tilfælde kunne betale sig, hvis man sørger for at leve et mere eller mindre sparsomt liv, mens man studerer. Du kan holde øje med, hvordan du bruger dine penge som studerende ved hjælp af et budgetskema.
Har vi overset noget eller har du en god idé? Du er altid velkommen til at skrive til os på info@informeo.dk med feedback, gode ideer eller andet input.