Enkeltrejseforsikring | Hvad er det, og hvad dækker den?
En enkeltrejseforsikring er til dig, der ikke rejser særlig tit eller skal ud på én længere rejse.
Du kan rejse i op til et bestemt antal måneder, og I kan være flere venner eller familiemedlemmer om samme forsikring.
Hvad dækker en enkeltrejseforsikring?
Med en enkeltrejseforsikring køber du forsikring til det præcise antal dage, du er ude at rejse i. Det kan være alt fra en forretningsrejse eller en studietur til en ferie, som du selv planlægger.
Din enkeltrejseforsikring går ind og dækker dig, hvis du bliver syg eller kommer til skade og har brug for noget behandling eller i værste tilfælde hjemtransport.
Der er blandt andet mange unge, der vælger at bruge deres sabbatår på at rejse rundt og opleve verden. Da man højst sandsynligt ikke skal ud på flere rejser efterfølgende, ville det være spild af penge at have sig en rejseforsikring året rundt herefter. Her er en enkeltrejseforsikring et super alternativ. De fleste forsikringsselskaber tilbyder også, at du kan forlænge din forsikring, hvis du vælger at forlænge din rejse.
Men hvis nu uheldet er ude, og du sidder i Japan og skal opereres eller er kommet til skade på anden måde, er det her, din enkeltrejseforsikring træder i kraft. Det kan komme til at koste mange penge, hvis du ikke har en forsikring, der går ind og dækker, hvis du kommer til skade eller bliver syg. Bliver du så syg, at du skal have en bestemt form for hjemtransport, dækker din forsikring også dette.
Går sygdommen udover dit antal af feriedage, går den også ind og dækker de tabte feriedage, der kunne være tale om. Er der tale om, at det er mange eller alle feriedage, der er gået tabt, kan din enkeltrejseforsikring også gå ind og betale en erstatningsrejse for dig.
Læs mere: Pris: Hvad koster en rejseforsikring?
Hvorfor en enkeltrejseforsikring?
Som før nævnt kan det ikke betale sig at købe sig en rejseforsikring, hvis man ved, at det kun er denne enkelte ferie eller forretningsrejse, der er tale om i en meget lang periode. Med enkeltrejseforsikringen kan du drage afsted, uden at skulle bekymre dig om de uforudsigelige omkostninger, der skulle være, hvis du eller en af dine rejsemakkere kom til skade. De fleste enkeltrejseforsikringer dækker nemlig ikke blot dig, men også dem, du er ude at rejse med. Det kan være alt fra venner eller kæreste til familie.
Mange forsikringsselskaber tilbyder dig også at kunne udvide din enkeltrejseforsikring. Der kan være tale om en afbestillingsforsikring, hvis du skulle blive nødt til at afbestillerejsen. Det dækker en enkeltrejseforsikring nemlig ikke i sig selv.
Læs mere: Årsrejseforsikring
En enkeltrejseforsikring dækker som regel i hele verden. Derfor er det det værd at undersøge, om det er en enkeltrejseforsikring, du skal have fat i eller bare en almindelig rejseforsikring, når du skal ud at rejse.
Læs mere: Rejseforsikring til USA
Det ender alt sammen ud i, om du ved, at det er kun denne ene rejse du skal ud på det næste lange stykke tid, eller om der optræder flere inden for samme periode. Gør der det, vil det være mest anbefalelsesværdigt at have sig en normal rejseforsikring. Når du køber dig en rejseforsikring, skal du også være opmærksom på om den dækker i hele verden eller for eksempel kun lande i Europa. Har du den forkerte rejseforsikring, kan det blive meget dyrt. Er du derfor i tvivl, så kontakt dit forsikringsselskab.
Kan vi gøre det bedre?
Har vi overset noget eller har du en god idé? Du er altid velkommen til at skrive til os på info@informeo.dk med feedback, gode ideer eller andet input.