fbpx

IDA Forsikring

IDA Forsikring forsikrer blandt andet ejendele, rejser og husdyr. Forsikringsselskabet er en selvstændig forening, der hver dag hjælper medlemmerne med deres forsikringer. Du kan læse mere om IDA Forsikring her.

Det er ikke nemt at finde det helt rigtige forsikringsselskab – for hvad adskiller forsikringsselskaberne fra hinanden? Det kan du læse mere om her på Informeo, hvor vi gennemgår de danske forsikringsselskaber. I denne artikel kan du blive klogere på forsikringsselskabet IDA Forsikring.

Hvad er historien bag IDA Forsikring?

IDA står for Ingeniørforeningen i Danmark. Foreningen er en sammenslutning, som blev dannet i 1995 af Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammenslutningen. IDA er en fagforening og interesseforening for ingeniører og andre faggrupper, der beskæftiger sig med teknik og teknologi. IDA Forsikring er en selvstændig forening, der arbejder for IDAs medlemmer. Det vil sige, at IDAs medlemmer kan tegne en række forsikringer hos IDA Forsikring. IDA Forsikring arbejder sammen med en række samarbejdspartnere om at udbyde forsikringer til medlemmerne.

Hvilke forsikringer kan jeg få hos IDA Forsikring?

IDA Forsikring har en bred vifte af forsikringer, som du som medlem kan tegne. Der findes faktisk næsten ingen typer af forsikringer, som du ikke kan tegne hos forsikringsselskabet. Du kan tegne følgende forsikringer hos IDA:

  • Bilforsikring
  • Indboforsikring
  • Rejseforsikring
  • Ulykkesforsikring
  • Husforsikring
  • Børneforsikring
  • Campingvognsforsikring
  • Ejerskifteforsikring
  • Entrepriseforsikring
  • Gruppelivsforsikring
  • Hundeforsikring
  • Katteforsikring
  • Knallertforsikring
  • Lønsikring
  • Motorcykelforsikring
  • Påhængsvogns- og trailerforsikring
  • Rejseforsikring
  • Tandforsikring
  • Vejhjælp

Udover ovenstående forsikringer tilbyder IDA Forsikring også studieforsikringer og erhvervsforsikringer, som du kan læse mere om på IDA Forsikrings hjemmeside. Hvilke forsikringer, du skal vælge, kommer helt an på hvem du er, og hvad dine behov er. På IDA Forsikrings hjemmeside kan du beregne priser på de forskellige forsikringer. Du kan også kontakte forsikringsselskabet, hvis du har brug for råd og vejledning.

Hvad er særligt ved IDA Forsikring?

Noget af det særlige ved IDA Forsikring er, at forsikringsselskabet har en lang række af samarbejdspartnere. IDA Forsikring samarbejder med Tryg, Topdanmark, Mølholm Forsikring, FRIDA Forsikring Agentur, Dansk Tandforsikring og ADIS om at udbyde forsikringer. Når du søger råd og vejledning, er det altid IDA Forsikrings egne rådgivere, du får kontakt til. I tilfælde af skader skal du kontakte den samarbejdspartner, IDA Forsikring samarbejder med. Derudover er noget af det særlige ved IDA Forsikring, at forsikringsselskabet er en selvstændig forening. Det betyder, at forsikringsselskabet styres af en bestyrelse, der selv bestemmer, hvilke produkter der tilbydes, og hvad produkterne skal koste. Der er altså ingen aktionærer, som skal have et udbytte fra forsikringsselskabet. Det betyder også, at medlemmerne er i centrum ,og at priserne kan holdes lave.

Sådan finder du dit forsikringsselskab

Når du skal finde dit forsikringsselskab, giver det god mening at undersøge markedet grundigt. Du kan blandt andet sammenligne forsikringsselskaberne på, hvad det koster at have forsikring hos dem. Det kan du gøre på diverse online sammenligningssider. Du kan selvfølgelig ikke vurdere et forsikringsselskab udelukkende på prisen. Derfor er det en god idé at læse om forsikringsselskaberne på deres hjemmesider. Hvis du vil vide mere om IDA Forsikring, så kan du læse mere på Idaforsikring.dk. Her kan du også beregne, hvad de forskellige forsikringer vil koste dig. Hvis du har spørgsmål til IDA Forsikrings tilbud, kan du ringe direkte til en forsikringsrådgiver, der sidder klar til at hjælpe dig.

Har vi overset noget eller har du en god idé? Du er altid velkommen til at skrive til os på info@informeo.dk med feedback, gode ideer eller andet input.

Indholdsfortegnelse