Forsikringspræmie | Hold øje med disse ting
Mange tegner forsikringer i forbindelse med køb af ny bolig, køb af bil og for at sikre sig mod andre dyre udgifter i tilfælde af en række uheld.
Der findes en lang række forsikringsselskaber på det danske marked, som alle udbyder forsikringer til forskellige priser.
Ved tegningen af en forsikring opkræver det pågældende forsikringsselskab ligeledes et månedligt eller et årligt beløb.
Dette beløb betales for at afdække din aftalte risiko.
I det følgende kan du få styr på, hvad en forsikringspræmie er, og hvorfor det er godt at undersøge forsikringsmarkedet ordentligt, når den rette forsikring skal findes.
Hvad er en forsikringspræmie?
Der er ikke tale om en præmie i form af penge eller flotte ting, når der tales om en såkaldt forsikringspræmie.
En forsikringspræmie er derimod et udtryk for det beløb, som du skal betale et forsikringsselskab for at dække dig for en aftalt risiko.
Din bilforsikring vil eksempelvis som minimum altid dække skader, som du vil kunne komme til at påføre andre i tilfælde af et uheld.
Det er samtidig individuelt, på hvilket tidspunkt af året du skal betale for din forsikringspræmie, idet det afhænger af, hvornår du tegnede forsikringen.
Forsikringen er ligeledes en beskyttelse mod uventede ulykker og skader.
Når du tegner en forsikring hos et selskab, er du garanteret en risikoafdækning hos selskabet.
Hermed undgår du et betydeligt økonomisk tab, hvis dine personlige ejendele for eksempel bliver stjålet eller beskadiget.
Andre forsikringer dækker desuden i tilfælde af skader, hvorefter du ikke kan arbejde.
I denne forbindelse er det muligt at kræve erstatning hos forsikringsselskabet.
Relevante forsikringer
Hvilke forsikringer, der er relevante for netop dig, afhænger i høj grad af den situation, du står i på nuværende tidspunkt.
Er du netop blevet boligejer, er en indboforsikring en af de første forsikringer, du skal kigge på.
Andre forsikringer, der er passende at undersøge i forbindelse med den nye bolig, lyder på en husforsikring og en ejerskifteforsikring.
Har du netop købt en bil for første gang, handler det også om at kigge nærmere på en bilforsikring, så du trygt kan køre på vejene og ikke være bange for at stå i en ubehagelig pengesituation, hvis du skulle komme ud for et uheld.
Derfor handler det hele tiden om at tænke på sin livssituation, når de rette forsikringer skal tegnes.
Folk med børn har for eksempel brug for børneulykkesforsikringer, imens folk med kæledyr ønsker forsikringer, der kan skabe ro og tryghed, hvis dyrene uheldigvis skulle komme ud for et uheld eller opleve sygdomme.
Spar penge ved at researche ordentligt
Når målet er at finde den rette forsikring, der samtidig har en fornuftig pris, gælder det om at sammenligne forsikringer, som de danske forsikringsselskaber tilbyder.
Der findes flere gode sider, hvorpå du forholdsvis hurtigt kan skabe et godt overblik over en bestemt forsikrings pris, eksempelvis en indboforsikring.
I denne forbindelse er det dog vigtigt at huske på, at de pågældende forsikringsselskaber alle tilbyder forsikringer med forskellige dækninger.
Derfor handler det om at finde en forsikring, som passer til netop dine behov og ønsker, så du ender med den rette forsikring i lommen.
På denne måde sparer du ligeledes gode penge, så du ikke kun skal bruge det tjente beløb på udgifter i form af unødvendige, dyre forsikringer, men også kan sætte penge af til velfortjent forkælelse.
Har vi overset noget eller har du en god idé? Du er altid velkommen til at skrive til os på info@informeo.dk med feedback, gode ideer eller andet input.